Nu er det tid til payback

Virksomhedsledere overvejer konstant, hvorledes virksomhedens ressourcer anvendes optimalt

Ofte er tidsforbrug et vigtigt element i disse overvejelser. Har man stor rejseaktivitet, så spildes der rigtig mange timer på at vente i lufthavne, ved flyskift og ofte passer hjemrejsetidspunkterne ikke med kalendere, så ekstra overnatninger ofte må komme på tale. Selv med en effektiv rejseafdeling, så bliver man nødt til at acceptere, at flyselskaberne flyver, når det giver mening for dem – og ikke når det passer præcist ind i dine planer.

Mange undersøger derfor mulighederne for at skabe transportløsninger, der i højere grad tilfredsstiller ønskerne til fleksibilitet, kortere reaktionstid og reduktion af den samlede rejsetid under hensyn til rimelige rejseomkostninger.

En del vælger at benytte taxafly, som flyver direkte til slutdestinationen uden spildtid. Andre anskaffer sig et forretningsfly. Nogle få virksomheder opererer selv flyet og tilkøber forskellige serviceydelser fra tredjemand. De fleste træffer dog aftale med et flyselskab om, at det varetager driften og måske også anskaffelsen af flyet. Dette betegnes Fly Management.

Copenhagen AirTaxi har mere end 50 års erfaring med at købe, eje, operere og sælge fly. Vi gør os ikke blot umage med at passe på vores egne og vores kunders aktiver – vi er faktisk ret skrappe til det.

I kan samarbejde med os på udvalgte områder eller benytte os som full-service samarbejdspartner. Det er helt op til jer. Der er ofte tale om en større investering, og vi anbefaler derfor, at man som kommende køber får solidt overblik over den samlede løsning, inden man handler. Vi kan bl.a. bistå på følgende områder:

Behovsanalyse herunder bl.a. afdækning af forventet rejsemønster fordelt på måneder, destinationer, antal personer/flyvning. Dette vil give en umiddelbar idé om krav til flyets rækkevidde, størrelse og til behovet for piloter.

Relevante flytyper kan efterfølgende fastlægges, og i tilfælde af køb af preowned fly skal flyets dokumenter gennemgås, således at flyets hele historik kendes, inden en købsaftale indgås. Man skal tillige kende gangtid på motorer, alder på fuselage, på avionics etc., og vide hvornår man kan forvente kommende, større serviceinspektioner, så man kan budgettere omkostninger til evt. refurbishment og vedligeholdelse.

På denne baggrund kan vi opstille investerings- og driftsbudget på de udvalgte emner. Her vil det også være relevant at overveje køb kontra leasing. Man kan tillige overveje, om man fortsat kan få dækket sine flytransportbehov optimalt, hvis man fx deler flyet og dermed omkostningerne med en anden virksomhed.

Der vil altid være perioder, hvor flyet ikke benyttes. Mange virksomheder chartrer i disse perioder flyet til tredjemand gennem Copenhagen AirTaxi efter nærmere aftale. Vi tager hånd om det hele, og flyets ejer indtjener et dækningsbidrag pr. flytime til delvis dækning af egne omkostninger i forbindelse med den samlede drift af flyet.

Totalløsningen, hvor vi står for det hele fra anskaffelse af fly, bemanding, flyveplaner, myndighedsgodkendelser, service og vedligeholdelse til drift og evt. charter giver efter vores erfaringer vore kunder den største fleksibilitet, driftssikkerhed, bedste økonomi – og ikke mindst ingen bøvl.

.

Vedligehold af dit fly

CAT Flyservice A/S har både godkendt Part 145 flyværksted og godkendt Part M CAMO. Vi holder vores kunder flyvende med god service og kvalitetarbejde – vi kan også hjælpe dig.

Adresse

Copenhagen AirTaxi ® A / S
Lufthavnsvej 34 – 38
4000 Roskilde
Denmark
CVR no. 49667728

Telefon

46 19 11 14

Mail

[email protected]

Har du spørgsmål?

Kontakt os her